Er du ny hundeejer, eller ønsker du blot at forbedre din hunds adfærd? At lære din hund de grundlæggende kommandoer i hundetræning er en fantastisk måde at styrke båndet mellem jer på og sikre, at din firbenede ven opfører sig godt både hjemme og ude.
Kommuniker tydeligt med hunden
Positivt kropssprog giver klar kommunikation til hunden. Hunde har tre sanser, hvorved vi kan kommunikere med dem: høresans (verbale kommandoer), følesans (fysisk berøring) og synssansen (kropssprog). Af de sanser er det synssansen, hunde reagerer bedst på. Derfor er det vigtigt at være tydelig i dit kropssprog, når du træner hund. Brug de samme bevægelser hver gang du træner en kommando.
Når du skal indlære verbale kommandoer, er det vigtigt at holde tingene meget simple. Din hund er ikke født med det danske sprog, så lad være med at bruge en masse fyldord, det forvirrer blot hunden om, hvad du siger. Brug dit kropsprog til at få hunden til at udføre øvelsen, og når hunden så gør øvelsen korrekt, siger du den verbale kommando for øvelsen og belønner efterfølgende.
Fysisk berøring er den farligste sans at arbejde med hos hunden, da fysisk berøring overdøver de øvrige sanser. For eksempel, hvis man lægger hånden på bagenden af hunden og hjælper den til et “sit”, kan hunden ikke kombinere den øvelse med andre input og kan derfor kun “sit” ved hjælp af en hånd på bagenden. Men da fysisk berøring er så kraftfuld, er det også en stærk sans at arbejde med som positiv belønning. For eksempel kan ros af hunden samtidig med, at den bliver berørt, erstatte brugen af godbidder.
Læs vores artikkel om korrekt belønning af hund her: Hvordan Man Belønner Korrekt? – En guide til Positiv hundetræning
“Det handler om at gøre øvelsen til noget, hunden ønsker at gøre, ikke blot noget den får belønning for.”
Her er nogle grundlæggende kommandoer til hundetræning, du kan begynde med:
1. ”Hundens navn”
Det mest grundlæggende i positiv hundetræning er kontakt mellem hund og fører. Lær derfor hunden at give dig som hundefører kontakt, når du vil arbejde med den. Brug hundens navn som en kontaktkommando for at få dens opmærksomhed. Sig hundens navn med en klar og positiv tone, og beløn den, når den ser på dig. Dette hjælper med at fange hundens opmærksomhed, inden du giver en anden kommando. Det handler om at gøre øvelsen til noget, hunden ønsker at gøre, ikke blot noget den får belønning for. Ved at opbygge en positiv relation og gøre træningen sjov, vil hunden være mere motiveret og engageret i at samarbejde med dig.
“Lad vær med at snakke til en dør, få hunden til at kigge på dig”
2. Sit
Lær at få din hund til at sidde. Placer hunden foran dig og hold en godbid tæt på hundens næse, bevæg godbidden langsomt opad og ind over hundens hoved, så hunden følger med blikket og sætter sig ned. Når hunden sidder, sig “sit” og beløn hunden ved at give den godbidden.
“Kommandoen ‘Bliv’ er blot en erkendelse af dit ‘sit’ ikke fungere godt nok”
3. Dæk
For at lære din hund at lægge sig ned, hold en godbid i din hånd og sænk den langsomt ind langs med hunden ned mod gulvet, og træk derefter langsomt mod dig selv. Når hunden følger efter og lægger sig ned, siger du “dæk” og belønner den.
“‘Dæk’ – fordi kaos ikke er en metode.”
4. Kom
Denne kommando er afgørende for din hunds sikkerhed. Start i et roligt område, og sig “kom” med en glad stemme, mens du med kropssprog indtager en indbydende stilling. Når hunden kommer til dig, belønner du den med ros og en godbid.
“Gør hjemkald til noget, hunden glæder sig til, ikke frygter.”
5. På plads
Denne kommando hjælper din hund med at lære at gå pænt ved din side. Begynd med hunden stående foran dig. Hold en godbid i din hånd, og før den rundt, så hunden følger efter og ender ved din venstre side. Når hunden står korrekt ved siden af dig, sig “på plads” og beløn den, brug gerne placeboard til denne øvelse.
“Øvelsen bliver en fornøjelse, når du giver din hund lysten til at deltage.”
6. Nej
Lær din hund, hvad “nej” betyder for at forhindre uønsket adfærd. Brug en fast, men rolig stemme, når du siger “nej”, og fjern genstanden eller afbryd adfærden.
Når hunden stopper, ros og beløn den for at forstærke den ønskede adfærd.
“‘Nej’ er starten på ændring, men positiv feedback er nøglen til succes.”
“Krav, Kærlighed og konsekvent er nøglen til succesfuld hundetræning”
Husk, Krav, Kærlighed og Konsekvent er nøglen til succesfuld hundetræning. Øv de grundlæggende kommandoer i hundetræning dagligt i korte sessioner og beløn altid positiv adfærd. Skynd dig langsomt, det er vigtigt at disse kommandoer indlæres færdigt inden man går videre.